Dojo Kokoro Gamae

Af Torben Svendsen Sensei
” Dojo Kokoro Gamae ” er et begreb, der indeholder den mentale holdning, som er en nødvendighed for en god og sund udvikling af vores teknikker og vores personlighed og som medvirker til, at vi opbygger en god karate ånd.
 
I et forsøg på at forklare ” DOJO KOKORO GAMAE ” mere fyldestgørende og i dybden vil jeg starte med at dele begrebet op i de tre ord som det består af og oversætte de enkelte ord, som de står forklaret i Kenkyusha´s japansk-engelske ordbog.
 
DOJO: ”DO” betyder vej og ”JO” betyder sted. En ”dojo” er et sted vi vælger at træne vores kampkunst. En ”dojo” kan være hvad som helst; din egen baghave, garage, i skoven etc. En ”dojo” er slet og ret et hvilket som helst sted, hvor det er muligt at træne sine teknikker.
 
KOKORO: Ordet ”KOKORO” har mange betydninger og i førnævnte ordbog bliver det oversat som: sind, hjerte, følelse, en sindstilstand, en tanke, en idé, ånd, vilje og intention.
 

KAMAE (GAMAE): ”KAMAE” betyder: positur, holdning eller facade.

KOKORO GAMAE kan ganske simpelt forklares som ” at være beredt ”, ” at være klar ”, ” at være forberedt mentalt i kritiske situationer ”. Dette gælder både i vores træning i dojoén samt i hverdagen og på vores arbejde. Ud fra dette kan man se, at ”KOKORO GAMAE” er en mental holdning, som er nødvendig hvis vi skal fuldføre de ting vi går i gang med og dermed nå vores mål.
 
Begreber kan tit være lidt svævende i deres mening og betydning. Dette gælder også for ”DOJO KOKORO GAMAE”, men for lette forståelsen lidt, kan man dele begrebet op i fire vigtige hovedpunkter:
 
 

YDMYGHED - RESPEKT - DISCIPLIN - VÆRDIGHED

 
 
Det er underordnet hvilken af de fire som nævnes først, da hver enkelt er af lige stor betydning.
 
 
YDMYGHED
 
Ydmyghed er en dyd, som bør holdes højt i hævd, for uden denne kommer man ikke langt i sin træning eller i livet.
 
Desværre møder man ofte arrogante mennesker med en ” jeg alene vide ” holdning og også indefor diverse kampkunstgrene er dette tilfældet. Denne holdning viser dog kun, at disse mennesker alligevel ikke har forstået ret meget af det hele. Uanset hvilken rank, status, bæltegrad vi har, er det vigtigt at vi bevarer en hel og ærlig ydmyghed.
 
Ydmyghed har intet med overdreven underdanighed at gøre. Det drejer sin blot om at værdsætte og de goder som vi har fået.
 

Vi skal altid lade samvittigheden dømme over vores handlinger. Andre mennesker, medier og bøger kan råde og vejlede os, men vi bør altid lade vores samvittighed dømme hvad der er rigtigt og forkert. Vi bør altid være oprigtige og ydmyge i både tale og handling. På den måde undgår vi unødvendige samvittighedskvaler. Vi må huske på, at vi kan lyve overfor andre men ikke os selv.

At have en god dojo og en dygtig Sensei/ Sempai er privilegier som vi bør værdsætte og vise ydmyghed overfor. Den ydmyghed man kan vise overfor dojoén er at holde den ren og i god orden. Dette er både praktisk og hygiejnisk og det viser, at man sætter pris på sin dojo, som den gode det virkelig er. Vi kan vise vores Sensei/ Sempai ydmyghed ved altid at lytte godt efter, hvad han eller hun siger og ved konsekvent at blive ved med at træne. Det er vigtigt, at vi koncentrerer os om den instruktion som vi modtager. Er vi i tvivl om noget, så bør vi altid spørge om råd og stille relevante spørgsmål, altså tænke os om før vi spørger og derefter træne oprigtigt.
 
Det er også vigtigt, at vi er ydmyg overfor vores venner og medmennesker og vi bør altid stræbe efter at være ærlige og oprigtige.
 
 

RESPEKT

 
Mange mennesker har desværre fuldstændig misforstået dette begreb og betragter det som frygt og en overdreven kryben for andre. Men for ar være istand til at træne karate eller bare at eksisterer i et samfund, så er vi nød til at respektere hinanden og os selv, men også dem som er ældre end os selv og vores overordnede må vi respektere. De har høstet stor erfaring før os, hvorfor vi kan lære meget af disse mennesker.
 
I vores træning er det vigtigt, at vi respekterer vores partner og vores Sensei/ Sempai, men vi må aldrig frygte dem, da frygt er negativt og dermed altid vil give negative tanker og negative erfaringer. Vores Sensei/ Sempai kan vi vise respekt ved at passe vores træning og møde regelmæssig op til træningstimerne, ved at lytte opmærksomt til hvad han eller hun forklarer og ved at være oprigtige i træningen. Det er meget irriterende for en instruktør, gang på gang, at skulle gentage noget for en elev, som ikke har mødt regelmæssigt til træning. Desværre er der mange sådanne elever indefor kampkunst grenene, men de når typisk kun til et vist niveau i deres udvikling, ligegyldigt hvor mange år de træner.
 
Højt graduerede elever såvel som lavere graduerede elever skal udvise lige stor respekt overfor hinanden. At have en højere grad indebærer bl.a., at man får et større ansvar overfor de lavere graduerede. Som højere gradueret skal man derfor altid forestå som et godt eksempel i sin gøren og laden. Man skal altid være hjælpsom og man må aldrig blive irriteret over spørgsmålene fra en begynder. Vi må aldrig glemme, at vi alle engang har været begyndere.
 

Det er meget vigtigt, at nyankomne i dojoén bliver vist ordentligt til rette, så de føler sig velkomne og igen og igen må vi forklare betydningen af de forskellige ord og teknikker som vi bruger.

Vores venner kan vi vise respekt ved altid at være dem hjælpsomme. Der er sikkert nogle dojo-medlemmer, vi bedre kan lide end andre, men vi bør altid forsøge at harmonere med dem alle, ellers risikerer vi at skade dojoén, fællesskabet i dojoén og gennem dette os selv.
 

Vi er nødt til at respektere os selv før vi kan respektere andre og andet. Man møder af og til et par negative holdninger såsom: ” Jeg kan ikke ” eller ” jeg lærer det aldrig ”. Det er utroligt vigtigt at overvinde denne destruktive holdning, da vores videre udvikling ellers vil være hindret. Hvis vi ikke respekterer os selv, så kan vi ikke forvente at andre skal respektere os. For at kunne nå vores mål er vi nød til at dyrke vores selvrespekt og udvikle os. Alt der dyrkes gror.

 
 
 
DISCIPLIN
 
Den disciplin som her omtales må ikke forveksles med den kadaverdisciplin, som ofte ses indefor f.eks. militæret. Kun gennem ærlighed, venlighed og forståelse kan vi nå frem til den sande mening med disciplin, som blot handler om at udvise god opførsel, gode manerer og en god orden. At være disciplineret betyder slet og ret, at man viser omtanke overfor andre og andet. Derfor bør vi altid overveje om vores handlinger, det være sig både i tale og rent fysisk, kan være til gene for andre, før vi udfører dem. Samtidig hermed er det også vigtigt, at se tilbage på om vores handlinger eller ord allerede har såret andre.
 
Det er vigtigt at vi forsøger at lære og forstå vores dojo´s etikette, d.v.s. god opførsel, traditioner, tiltaleformer i dojoén ect. . Disse regler er af stor vigtighed for at kunne udvise en god disciplin i dojoén.
 
Det er ligeledes af stor vigtighed, at dojoéns interne affærer forbliver interne. Man bør både undgå og forsøge at forhindre, at der bliver rendt med sladder til andre, det være sig i og udenfor dojoén. Det at rende med sladder er både udisciplineret og uværdigt.
 
Når man taler om disciplin må man også nævne selvdisciplin, da denne er en ligeså vigtig side af begrebet. Det er selvdisciplinen der giver os det nødvendige gå-på-mod. Den er vores indre styrke og med en god selvdisciplin kan vi meget lettere overvinde diverse problemer, som møderos i dagligdagen.
 
Vores egen individuelle træning såvel som dojo-træningen er af stor betydning, hvis vi vil lære og også forstå de dybere meninger i karate. I dojoén lærer vi de nye teknikker af vores Sensei/ Sempai, som også retter vores fejl og presser os i træningen, medens vi i hjemmetræningen selv kan træne teknikkerne igen og igen og her er nødt til at presse os selv til vores grænser. Hvis du f.eks. beslutter at lave 500 stød, så er du nødt til at lave dem alle – 450 eller 490 er ikke godt nok. Du skal lave 500, for det var dit mål. Denne type træning vil udvikle vores selvdisciplin. Vi bør altid sætte os et mål og så kæmpe for at nå det. Derved vil vores selvdisciplin vokse og vi vil nå langt i livet.
 
Vores egen individuelle træning kan foretages på et hvilket som helst tidspunkt af dagen; f.eks. om morgenen inden arbejde/ skole, i frokostpausen, efter arbejde/ skole eller lige før sengetid. Udnyt ethvert frit øjeblik til at træne eller bare at tænke på dine teknikker. Vi må ikke lade skader standse vores træning og udvikling. Er det f.eks. en skade i benet, hvor fortsat træning ville være uklogt, da kan vi fuldstændig undgå fodteknikker og udnytte denne lejlighed til at koncentrere os om at udvikle vores håndteknikker i stedet eller vice versa. Hvis skaden er af så alvorlig karakter, at enhver form for træning vil være uhensigtsmæssig, så bør vi stadig komme og se på træningen, da man kan lære meget af bare at se på.
 
Hvis vi kommer til dojoén før træningen starter, så kan vi udnytte tiden til selv at træne. Træning, træning og atter træning er den eneste vej til udvikling, forståelse og forfinelse af vores teknikker.
 
Hvis vi prøver at følge disse retningslinier, giver det os mulighed for at udvikle en god, stærk og ærlig disciplin og selvdisciplin.
 
 

VÆRDIGHED

 
Hvis vi skal bibeholde vores værdighed, må vi gøre vores yderste for at undgå vold og dette kan ske ved at tale sig ud af en konfrontation eller endda løbe væk. Man mister intet ved dette og der er heller ikke noget vanærende ved det. Tværtimod vil det være den rigtige vej at følge. Den der undgår en kamp er den faktiske vinder. Han har beskyttet sig selv og andre fra at blive involveret i den nedværdigelse, som vold i virkeligheden er.
 
Vold er nedværdigende og destruktiv. Hvis vi bruger vores styrke uden at lægge hjertet og kærligheden bag, så vil det være vold. Hvis vi derimod træner hårdt og kombinerer al vores styrke med kærlighed, så vil vi opnå stor styrke og dette vil give os værdighed både som menneske og som udøver af kampsport.
 
Med andre ord: Hårdt er lig med blødt ( Go – Jo ), så vores styrke må nødvendigvis have kærlighed og vores kærlighed må have styrke for at virke. Disse to ting må aldrig adskilles, hverken i vores træning eller i hverdagen.
 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Den ovenstående artikel om ” Dojo Kokoro Gamae ” er baseret på egne erfaringer, viden og information fra forskellige kampkunst instruktører, som jeg har mødt. Dog vil jeg her takke Higaonna Morio Sensei og Henrik Larsen Sensei for den viden og forståelse, som ligger bag denne artikel. Jeg vil også takke Aikido instruktør Yoshiharo Sensei for hele ideén bag denne artikel.
 
Til sidst vil jeg gerne påpege at denne artikel ikke skal forstås som om, at jeg ved alt om god opførsel og sand træning, men jeg prøver ihærdigt at efterleve dette.
 
Jeg tror at det vigtigste er : AT GØRE SIG UMAGE.